Efter fem timers behagelig togtur i et nyt og funktionelt tog fra Rom, ankom vi om aftenen til Venedig. Vi passerede et par broer og vandrede med rygsækkene langs kanalerne og fandt vores hotel i den gamle jødiske Ghetto. Ordet Ghetto stammer faktisk fra Venedig. Her anviste man som det første sted i verden et sted i byen, hvor jøderne skulle bosætte sig. Det var i den del af byen, hvor der var et jernstøberi, hvilket på italiensk hedder Getto, og deraf kommer ordet ghetto.
Venedigs gader er vand-gader og her vrimler med vandbusser, vandtaxier, gondoler. Alt hvad vi normalt ser på vejene findes i Venedig i en bådudgave. Vi så bl.a. vandskraldebiler og vand-DHL-fragtbåd
Vi tog en vandbus til Markuspladsen og passerede på vejen det ene smukke hus efter det andet. Venedig synker og vandstanden stiger. Det var tydeligt mange steder, hvor de nederste etager enten var under renovation eller helt aflukket.
På Markuspladsen så vi Markuskirken (som skulle indeholde evangelisten Markus’ jordiske rester), Dogepaladset, Sukkenes bro og de mage hundrede duer som holder til på pladsen. Igen var det både flot og samtidig en mental udfordring, da Venedig og især Markuspladsen tiltrækker enorme mængder af turister. Efter turistbesøgene valgte pigerne at gå hjem til hotellet mens drengene, som var mere mageligt anlagt valgte at tage en vandbus. Moralen er, at man skal huske at tjekke hvilken vej vandbusserne kører og hvor de stopper, inden man stiger på dem!
Vi afsluttede vores sidste aften med en pragtfuld middag på en restaurant i det jødiske kvarter. Menuen bestod af grillede små rejer på polenta, og indbagt pizza, som pludselig gav helt ny mening. Den var nemlig indbagt med friske muslinger, jomfruhummere, blæksprutter, spagetti og meget mere.
Vi må tilbage til Venedig - men nu glæder vi os også til at komme hjem!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar