08.06 Santorini

Santorini er en halvmåneformet ø. Før det gigantiske vulkanudbrud 1645 f.Kr var øen en ring-ø. Under vulkanudbruddet sank halvdelen af øen i havet. Den enorme efterfølgende tzunami menes at have udslettet det meste af den daværende befolkning på Kreta.

Ca 200 år f.Kr dukkede to nye vulkanøer op i det, der nu var blevet til havet omkring Santorini. Den ene vulkanø brændte ud i 726 og den anden blev – måske – udslugt i 1950. Geologisk er øen derfor super spændende. Øens største byer ligger som limet til den stejle klippevæg, der rejser sig lodret 100 meter over havet. Usigten over havet er svimlende blå og solnedgang på de røde og sorte klipper med de blå og hvide huse er fortryllende. Strandene er sorte af lavasten og sort sand. Alle klipper og sten på øen bærer synligt præg af at være kommet op af en vulkan.

Al denne geologiske prægtighed var vi langt fra de eneste, som var kommet for at se. Det ene store krydstogtskib efter det andet læssede folk af, som på et par timer eller måske en dag beså øen, hvorefter de hurtigt sejlede videre til et nyt sted. Færgerne spyttede systemisk ligeså mange turister af ved havnen. Her var for mange mennesker til vores smag og vi glædede os over ikke at været kommet i højsæsonen, hvor der er endnu flere.

De mange turister har betydet at øen er klistret til med hoteller, restauranter og souvenirbutikker. Her er ikke en uberørt plet på øen og prislejet er enormt. Øen har ikke nok vand. For at kunne klare de mange mennesker har man investeret i et anlæg som laver saltvand om til drikkevand. Alle lejer biler, scootere eller crossere og her er derfor en enorm trafik.

Vi tilbragte 3 nætter på Santorini camping i hovedbyen Fira og det var nok. Vi nåede at køre på kryds og tværs af øen, at bade ved den sorte strand ved Kamari, se det højeste punkt og gå gennem de snævre gader i Fira og Oia. Vi besøgte også et fiskerleje med hvide trapper som vist nok er der, hvor dele af filmen Mama Mia er optaget.

Nok er øen spændende, men den har mistet den charme som både Lars og Trine oplevede i 80’erne. Og Ja vi ved godt, at det er ved at være nogle år siden og at tingene forandre sig…. Men vi tog os i at længes tilbage til de fredfyldte små øer, som vi kom fra.

Det sidste indtryk af Santorini blev en ekstraopkrævning fra campingspladsen. De hentede gratis turisterne ved færgen, men tog penge for at køre dem tilbage til havnen. På havnen stod vi som sild i en tønde blandt 100 franskmænd. Af en eller anden grund er de fleste turister vi møder i Grækenland franskmænd.

Efter 2 timers sejlads stod vi af på Naxos. Den største klykladeø. Her tilbringer vi et par nætter på et herligt fredfyldt og billigt hotel (med ryg-træningsfaciliteter) syd på øen, midt i ingenting, ved en grusvej og en lang lang sandstrand. Her er også kun franskmænd, men kun et par stykker.=:) Vi glæder os til at udforske Dionysos’ ø, som også er øen hvor Zeus ifølge myten voksede op.

Trine Persson