søndag den 30. maj 2010

31.05 Athen

Efter 6 timer med færge fra Korfu til Patras og herefter 4 timer med tog og indsat bus pga togreparation nåede vi Athen ved midnatstid den 29. maj.  Ungerne var seje og klarede hele turen uden at kny, også gåturen i Athen til et lille billigt hotel i et knap så yndigt kvarter,midt om natten.
Efter en god nats søvn begav vi os ud i det 30 grader varme, larmende og myldrende Athen. Mellem mange vandpauser og skyggestop fik vi set de lidt pudsige elite-soldat.vagter ved den ukendte soldats grav og parlamentet. Som bonusinfo kan vi oplyse at mange af Athens store bybygninger bla nationalbiblioteket og universitetet er tegnet af danske arkitekter i nyklassicistisk stil ved århundredeskiftet.

Det vigtigest var vores besøg på Akropolis. Hele området som vel nærmest er vores kulturs vugge er spækket med nye og gamle arkeologiske fund. Da man gravede ud til Akropolis metro væltede det ud fra gamle brøndkamre med intakte krukker der var over 2000 år gamle. Ligeledes fandt man intakte vandrør fra den tid. Raffineret.
Det store tempelkompleks på bjerghøjen er stadigvæk bjergtagende, omend det faktum at det ligner en byggeplads, gør oplevelsen knap så æstetisk. Athens forurening  og de mange små jordskælv har ødelagt meget af de originale bygninger, Det ser ud som om man er igang med en løbende restaurering, men arbejdet skrider kun langsomt frem og mon ikke midlerne er knappe.
Børnene var meget optaget af , at store dele af Parthenons frise, en karyantide og en masse andre skulpturer idag befinder sig i London og ikke Athen hvor det hører hjemme. Den engelske lord Elgin nedtog i begyndelsen af 1800 talles alle disse ting fra templet og den 200 årige strid om at få dem tilbage tl Athen er ikke slut.
Vi så også verdens sandsyligvis første teater Dionysosteatret, et stort og flot amfiteater som også ligger ved Akropolis.

Idag er planen at rejse videre til det græske øhav. Men vi får problemer. Der er varslet storstrejke og blokering af havnene i Grækenland netop idag,. Så måske vi bliver nødsaget til at tage en dag mere mellem gadesælgere, ludere, lommetyve og turister i denne store, varme og meget dyre by.

1 kommentar:

  1. Hej igen
    skulle bare lige se om der stadigvæk var hul igennem.
    Kh Lotte

    SvarSlet