søndag den 30. maj 2010

27.05 Corfu og fødselsdag

Den 25. maj tog vi færgen fra Albanien til Corfu i Grækenland. Efter ankomsten tog vi en taxa til Roda Camping på nordsiden. Der stillede vi vores rygsække, slog telt op og gik ned på stranden og badede i havet. Da vi kom hjem og havde spist aftensmad satte vi os ved bordet for at få en kop te, pludselig så vi en masse små, flotte lys flyve omkring os, og fandt ud af, at det var ildfluer, de var rigtig flotte og lyste næsten hele aftenen op. Ved ottetiden kom den bil (en Fiat Punto) vi havde lejet dagen før. Den var rimeligt lille i forhold til vores store bagage, men var alligevel stor nok.


Næste dag spiste vi vores morgenmad og pakkede vores telt ned. Så proppede vi alle rygsækkene ind i bagagerummet i bilen, satte os ind og kørte til en by der hedder Pelekas. Da vi var steget ud af bilen, gik vi op af en stejl bakke. Så kom vi til et stort flot hus lige ned til vandet, med en masse flotte blomster og en stor swimmingpool. Alle, undtagen Pernille, vidste at vi skulle hen til sådan et flot sted, Pernille havde nemlig fødselsdag dagen efter. Værelset vi fik, var rigtig pænt med mange pæne møbler. Der var en altan med udsigt til den kæmpe store pool, og til havet. Der var farverige, flotte blomster over det hele, og alt var luget for ukrudt.

Da vi havde set det hele, gik vi ned til vandet og badede. Derefter gik vi op og lavede aftensmad som bestod af: lammekødsspyd, græsk salat, med agurk, tomat, salat, feta og oliven, og græsk yougurt.

Dagen efter blev Pernille vækket af fødselsdagssang, flag og gaver.

Lige inden vi skulle til at spise morgenmad, ringede det på døren. Vi åbnede, og udenfor stod der en mand og to piger (nogle tyskere), som Lars havde snakket med dagen forinden, og han havde bl.a fortalt at Pernille fyldte 11 år dagen efter. Tyskerne sang ”happy birthday” på engelsk og forærede hende et stykke af en fødselsdagslagkage. Det viste sig så, at manden også havde fødselsdag samme dag. Efter morgenmaden gik vi ned i poolen og badede, og kørte derefter ned til en by der hedder Paleokastritsa. Da vi var nået derhen lejede vi en pedalbåd og sejlede ud på havet. Da vi var kommet hjem efter ”sejlturen” gik vi ned til stranden og badede og snorklede. Om aftenen gik vi ned på en restaurant, og fik græsk mad.

Den 28 maj slappede vi af ved poolen og ved stranden sammen med de tyskere der havde sunget fødselsdagssang.
p.s Tak for de mange dejlige hilsener på Pernilles fødselsdag
Pernille Persson

1 kommentar:

  1. Kære alle 5.
    Først et stort til lykke til dig Pernille fra os alle her i det kolde nord. Vi har nu langt om længe også fået oprettet en konto efter flere gange at have forsøgt at sende til jer uden...Det lyder jo i høj grad til at i nyder livet/turen også efter billederne at dømme. Har været hende med kopi af jeres indlæg til og med den 24/5 til Åse -er det noget jeg skal gøre igen?
    vi snakkes snart ved igen hav´det rigtigt godt og pas fortsat godt på hinanden.
    knus Lotte og Co.

    SvarSlet