22.05 Tirana

Vi valgte at tage en taxi fra den sydligste by i Montenegro til Skhodra på den anden side af den Albanske grænse. Det kostede stort set det samme som bussen og det viste sig, at vi fik megen god viden med på vejen. Chaufføren kunne lidt tysk og fortalte om de steder, vi passerede. Det viste sig at hans datter studerede engelsk på Skhodra universitet. Mange udlændinge med albanske rødder studerer i Albanien, der i de kredse har ry for at være et godt sted at læse.


I Skhodra tog vi endnu en taxi videre til Tirana. De 110 km kostede os 40 euro, og igen fik vi en guidet tur med på vejen. Denne gang på engelsk-italiensk – og vi tror nok vi forstod det meste. Albanien har i den grad overrasket os positivt. Her er et tydeligt økonomisk opsving og slet ikke helt så fattigt og primitivt som vi havde forventet. Det bedste af det hele er, at Albanerne er et helt utroligt venligt, gæstfrit og ikke mindst hjælpsomt folkefærd. Man kan være sikker på at taxachaufføren hjælper dig hele vejen med bagagen og han sørger også for at du kommer med den rigtige bus, inden han kører igen.
Langs vejene som for en stor del af dem er nye er den ene nybyggede villa efter den anden og tankstationer og buktikker er nye og har masser af varer.

I Tirana indlogerede vi på Tirana Backpackers, byens første hostel fra 1991. Der var en hyggelig gårdhave mynte-bede (til Mohitos) en bar, et udekøkken og vi voksne blev straks tilbudt et glas rødvin. Vi følte næsten vi var 20 igen =:)

Hovedstaden myldrer af liv, her er masser af dyttende biler, et dyrt cafe-strøg, gode restauranter og parker hvor byens beboere slapper af når de har fri. Det mest karakteristiske ved Tirana er at alle de store gamle betonbygninger fra hoxa-tiden er malet i glade farver og striber. Et festligt initiativ taget af kommunen og byens borgmester, som selv er kunstner. Det lader til, at det er eliten, der bor her og i udkanten af byen i fattige kår bor de fleste.

En ung økonomistuderende tjener, som havde lært sig selv godt engelsk, fortalte at Albanerne ved at de ikke har så godt et ry i udlandet. Derfor er de særligt glade for at udlændinge kommer på besøg i landet, så de kan vise de gode ting der er at fortælle om landet også.

Trine Persson