01.07 Eftertanker

Så har rejsen nået sin afslutning og vi har allerede været hjemme i lidt over en uge. Gensynet med Danmark var dejligt. Hele "Cirkusset" er enige om, at turen har været en dejlig unik og horisontudvidende oplevelse. Det har været en super at være sammen alle fem 24-7!

Der har været tid til historiefortælling, gode voksen-barn snakke og masser af fælles horisontudvidelse! Der har selvfølgelig også været dage, hvor vi var trætte, dage hvor nogen skændtes og dage hvor mor havde migræne eller far ondt i ryggen. Men de dage fylder lidt i erindringen i forhold til de mange gode oplevelser, vi har haft.

Børnene har lavet deres medbragte skolelektier, men de har nok lært mest af de mange nye indtryk. Vi har forholdt os til mindst 4 nye sprog og lært hvad det betyder, at kunne sige bare lidt på det sprog, som man taler i hvert enkelt land. Det åbner mange døre og giver smil, når man som minimum kan sige tak og goddag på fx Albansk.

Vi har fået styr på en stor del af geografien i middelhavslandende og er blevet gode til hovedstæder og flag. Både børn og voksne har fået et overordnet indblik i landenes historie. Men historie er kompleks og svær at forklare i korte træk. Vi voksne har fået mere indsigt i historiens gang og sammenhæng, men har samtidig behov for mere viden og har fået blod på tanden til at læse og lære mere.

Samtaler om religion har også fyldt og har givet anledning til, at der er flere ting vi voksne skal hjem og læse op på. Børnene har set gamle græske templer og hørt historier fra den græske mytologi. De har set græsk-ortodokse præster i Grækenland, muslimsk klædte kvinder i Sarajevo, alverdens forskellige munke, nonner og præster i Rom samt jøder i Venedig. "Mor hvad er forskellen på jøder og kristne" – og far ”når Jesus var jøde, hvorfor er vi så kristne?” Besøget i Vatikanet affødte spørgsmål om forskellen på katolikker og protestanter. Det kneb lige lidt for os voksne at kunne huske en kort beskrivelse af reformationen og dens datoer, hvilket vi også må hjem at læse op på. Vi kom også ud i forklaringen på hvorfor vi er protestanter og ikke katolikker, hvilket udfordrede os voksne til lidt refleksion over det at tro!

Ungerne er blevet rigtig gode til at klare endnu flere ting på egen hånd. De har alle tre mod på at købe ind alene.Anne køber nu gerne selv sin burger i Athen. Christian og Pernille er blevet gode til at kommunikere på engelsk og de har haft flere fine snakke med andre udlændinge. De færdes alle hjemmevant i tog og busser, spørger selv om vej til toiletterne på restaurant og rejse.
De glæder sig alle tre til at køre mere alene med tog og bus i Danmark, hvilket jo åbner et hav af muligheder!

Vi har overnattet på hostels, hoteller, B&B, i lejligheder og på campingpladser. Prismæssigt har det været et godt valg at rejse udenfor sommerferieperioden, da vi de fleste steder har fået lejligheder og hotelværelser til samme pris, som det ville have kostet at bo på hostel. Fordelene ved at bo på hostel har været, at vi kunne møde andre rejsende. Men da det var uden for sæsonen, var vi flere gange de eneste gæster. Fordelen ved lejligheder og små hotelværelser var lidt mere komfort. Campingpladserne ville vi gerne have besøgt flere af, men pga Lars' ryg, og det faktum af flere campingpladser endnu ikke var åbnet op, blev det til færre teltovernatninger end planlagt.

Lars har været turens turarrangør. Løbende har han over nettet booket overnatning et par dage frem, så vi har kendt vores bestemmelsessted. Det har fungeret rigtig godt og vi har været glade for at have den lille bærbare pc og Iphonen med til "net-arbejdet". Trine har været den praktiske gris, som har stået for proviantering og pakning. En rollefordeling vi voksne har haft det fint med.

Vi kan iøvrigt, med stolthed, konstatere, at vores oppakning var passende mht udstyr. De nye liggeunderlag og de super lette soveposer har været i brug mange flere gange end teltet. Vi har tilberedt mange mættende måltider på Trangiaen, som også har bidraget til at holde rejseomkostningerne nede.

Alt i alt kan vi ikke komme i tanke om mange ting, vi ville gøre anderledes. Vi er vendt hjem med en mental kuffert fyldt med fælles oplevelser, tanker og indtryk, som vi helt sikkert kommer til at tale om og vende mange gange fremover.

Vi kom hjem den 29. juni og fandt et fint passet hus som de gode naboer har taget sig af, samt en flot have, som Aruna med energi og haveevner har luget og plejet til mindste detalje.  Det fanstastiske personale på Hasten/Hinnerup apotek har upåklageligt passet biksen i Lars' fravær. Tak for hjælpen til jer alle. Og tak til alle jer, som har sendt hilsener til os og fulgt med i vores europa-rejse.

Det har været en fornøjelse at rejse og en fornøjelse at komme hjem.
Nu er vi klar til at tage favntag med den danske sommer. For børnenes vedkommende med lidt mere ferie - og for os voksne med job og nye arbejdsmæssige udfordringer. Vi glæder os til det hele og afslutter hermed vores interrail-rejseblog!

Anne, Pernille, Christian, Lars og Trine Persson

25.06 Venedig

Efter fem timers behagelig togtur i et nyt og funktionelt tog fra Rom, ankom vi om aftenen til Venedig. Vi passerede et par broer og vandrede med rygsækkene langs kanalerne og fandt vores hotel i den gamle jødiske Ghetto. Ordet Ghetto stammer faktisk fra Venedig. Her anviste man som det første sted i verden et sted i byen, hvor jøderne skulle bosætte sig. Det var i den del af byen, hvor der var et jernstøberi, hvilket på italiensk hedder Getto, og deraf kommer ordet ghetto.

Venedigs gader er vand-gader og her vrimler med vandbusser, vandtaxier, gondoler. Alt hvad vi normalt ser på vejene findes i Venedig i en bådudgave. Vi så bl.a. vandskraldebiler og vand-DHL-fragtbåd

Vi tog en vandbus til Markuspladsen og passerede på vejen det ene smukke hus efter det andet. Venedig synker og vandstanden stiger. Det var tydeligt mange steder, hvor de nederste etager enten var under renovation eller helt aflukket.

På Markuspladsen så vi Markuskirken (som skulle indeholde evangelisten Markus’ jordiske rester), Dogepaladset, Sukkenes bro og de mage hundrede duer som holder til på pladsen. Igen var det både flot og samtidig en mental udfordring, da Venedig og især Markuspladsen tiltrækker enorme mængder af turister. Efter turistbesøgene valgte pigerne at gå hjem til hotellet mens drengene, som var mere mageligt anlagt valgte at tage en vandbus. Moralen er, at man skal huske at tjekke hvilken vej vandbusserne kører og hvor de stopper, inden man stiger på dem!

Vi afsluttede vores sidste aften med en pragtfuld middag på en restaurant i det jødiske kvarter. Menuen bestod af grillede små rejer på polenta, og indbagt pizza, som pludselig gav helt ny mening. Den var nemlig indbagt med friske muslinger, jomfruhummere, blæksprutter, spagetti og meget mere.

Vi må tilbage til Venedig - men nu glæder vi os også til at komme hjem!

23.06 Rom

Rom! Vi er vilde med Rom. Byen overvældende os med sine enorme mængder af historiske bygninger og gamle ruiner og nutidige charme. Vi indlogerede os i en gammel herskabslejlighed 500 m fra domkirken og brugte den som base for vores udflugter i byen. Første dag, hvor Trines fødselsdag blev fejret med morgensang, gaver og morgenmad på den lokale cafe, brugte vi på en rigtig turist-tur med en sightseeing dobbeltdækker- bus. På den måde fik vi spottet så mange seværdigheder som muligt. Ideen var god og det fungerede super den første time, men da det begyndte at øsregne, måtte vi trække nedenunder i bussen. Det begrænsede udsigten væsentligt, men vi fik da klarhed over, at byen rummer mange spændende seværdigheder, samt at vi absolut ikke kunne nå at se alt, det vi gerne ville.


Christian og Trine har på turen læst Dan Browns ”Engle og Dæmoner,” som foregår i Rom. Pejlemærkerne fra bogen var med til at bestemme hvad vi skulle se. Derfor blev de to dage i byen bl.a. brugt på at se:

• Peterspladsen og Peterskirken, som med sin størrelse og gevaldige udsmykning betog os alle.

• Castel Sant Angelo, som i bogen er forbryderens hovedsæde, men som i virkelighed en er en borg bygget til at forsvare Vatikanet.

• Piazza Navona med de fire floders springvand – som Christian detaljeret kunne fortælle om. Her var også to andre smukke fontæner, gøglere, musikere, et kommunalt strejkeoptog, politi og en fantastisk iscafe, hvor vi fik is til ”frokost.”

• Pantheon. Det bedst bevarede romerske bygningsværk, templet bygget til alle guder (pan theon). Det er nu en kirke og det eneste dagslys, som kommer ind, er fra cirkulært hul i loftet (8 m i diameter). Det er smuk og fascinerende, hvis man kan abstrahere fra de 500 andre turister, som forsøger at se det på samme tid!

Vi nåede også, sammen med mange hundrede andre, at kaste en mønt i Trevifontænen og at stå på den spanske trappe. Besøget blev rundet af med en tur i Collouseum, hvis historie er grum og barsk og fascinerende. Her kommer 1,5 mill besøgende om året, hvilket gjorde besøget til lidt af en mental udfordring.

Tiden i Rom blev også brugt på at få trænet Lars’s ryg, tøse-shoppe og ikke mindst at få styr på pladsbilletter til hjemrejsen. Det viste sig at være lidt af en udfordring. Det liberaliserede togsystem gør, at ikke alle bureauer har mulighed for at reservere pladsbilletter i udlandet.

Alt i alt er konklusionen på Rom, at vi slet ikke blev færdige med byen. Her er så meget kunst- og kultur- historie at vi helt sikkert må tilbage og se og opleve mere. 

Trine Persson

mere Sicilien

 Sicilien er nu krydset, i bil og ikke i tog som først planlagt. Vi havde fuldstændig undervurderet hvor stor øen egentlig er og hvor lang tid det tager at komme fra sted til sted. Turen har ført og igennem Monreale, hvor vi så den smukke smukke domkirke med de mange tusinde kvadratmeter mosaikker, samt det tilhørende smukke kloster. Efterfølgende besøgte vi naturparken lo Zingalo som er et beskytttet  kystområde nordvest på øen med klipper, hav og vandreruter

Vi har også set et hav af imponerende templer fra øens græske storhedstid. Templerne i Selinunte og Templernes Dal i  Agrigento. Her boede vi i øvrigt midt i den gamle bydel i et ægte byhus med gård og altaner og udkig til beboernes vasketøj. Det var her at Christian og Lars fik endnu en sjov fælles oplevelse. Christian havde opdaget, at apoteket nede om hjørnet havde direkte udlevering af håndkøbslægemidler fra en dankortlignende automat og robot. Det måtte de naturligvis se nærmere på. Lars og Apotekeren i Agregento fik en fornøjelig snak om de sidste nye robotmodeller. De kom hjem med en kæmpe pose økologiske blommer som apotekerens grønthandler forærede dem!
De sidste ting vi nåede inden vi forlod det spændende Sicilien var et besøg i det smukke men meget turistede Taormina og et smut omkring Messinas domkirke.

Vi voksne er langt fra færdige med Sicilien og tror bestemt vi vender tilbage til øen for at få flere af de mange sanseindtryk med. Der er så meget mad vi ikke  har nået at smage, så mange kirker vi ikke har fået set og så mange stier vi ikke har nået at betræde.
Nu har vi taget toget til Rom, som vi vil udforske de kommende dage. Det glæder både børn og voksne sig til, selvom hjemlængslen så småt har meldt sin ankomst.

19.06 Etna

Lørdag den 19. juni kørte vi, efter morgenmaden, til byen, Zafferana Etnea. Der gjorde vi holdt ved udkanten af byen, for at se resterne fra vulkanudbruddet i 1992. Her stoppede lavaen mirakuløst, få meter fra et hus! Byen blev så taknemmelig for det, at de satte en madonna op foran huset, som tak for, at lavaen ikke var nået længere. Synet af den sorte lava var utroligt! Det lignede næsten en kæmpe stor motorvej, man havde væltet ned over hele landskabet!

Vi kørte videre op mod Etna, til et skiområde (tænk at man kan stå på ski på en vulkan!). Der gik vi op til kabelbanen, for at tjekke hvor meget det kostede. Men vi fandt ud af, at vi ikke havde helt rigtig påklædning på, og at det var for dyrt. I stedet, gik vi lidt rundt for at se på flotte vulkanske sten, og andre souvenirs. Da vi havde kigget lidt, kom vi på, at vi kunne gå op på et gammelt vulkankrater, ikke langt fra der hvor vi stod.

Da vi begyndte at gå op, kunne vi godt mærke, at det var godt at vi kun var gået op på minivulkanerne, for blæsten var allerede begyndt og tage godt fat. Oppe på toppen var blæsten så stærk, at den næsten væltede en omkuld! Men hvis man bare holdt benene solidt plantet på jorden, kunne det sagtens gå. Der var en masse flotte farverige lavasten, og vi blev ved med at finde nye farver. Da vi stod og kiggede ud på området, fik Christian pludselig øje, på et andet, større sidekrater. Vi ville gerne se nærmere på det, så vi begyndte og gå op og ned af de små bakker vulkanen havde lavet. Det var lidt sværere end vi havde regnet med. De små stier turisterne havde lavet, snoede sig, og man fik hele tiden småsten i skoene. Men vi kom da derhen. Krateret var stort og det gik dybt ned, så man skulle passe på, ikke at falde ned.

Efter at have set krateret, kørte vi ned til vores hotel, og spiste aftensmad – vi fik Risotto!

Pernille Persson

15.06 Palermo, Sicilien, Italien

Vi må straks gå til bekendelse og fortælle at vi har snydt! Ved hjælp af lidt flyveteknisk hjælp formåede vi at rejse fra Naxos til Palermo på en dag.
Rejsen foregik med 6 timers færge fra Naxos til Pireus. Herfra med 1 times metro til Athens lufthavn. Kort efter vi stod på metroen blev Trine, som bar to rygsække, da Lars har fået dårlig ryg, skubbet gevaldig bagfra af en herre. Det viste sig at være afledningsmanøvre, for få sekunder senere mærkede Lars en
ukendt hånd i forlommen! og kunne konstatere at en dame var ved at fiske hans pung op. Det lykkedes hende ikke og de professionelle tyve hoppede hastigt af metroen ved næste station .Lars nåede forinden højlydt at pointere at de skulle holde sig væk. På den måde har vi nu alle 5 ved selvsyn erfaret hvordan lommetyve arbejder sammen i hold. En eller flere laver afledningsmanøvre, mens en anden tager sig af selve tyveriet. Ungerne har talt meget om episoden og vi  har i fællesskab efterjusteret på, hvordan vi rejser med vores værdigenstande.

Vi fløj fra Athen til Rom og videre med en indenrigsflyvning til Palermo. I flyveren var også et hold politimænd fra Palermo, som havde været til eksamen i Rom. Lars fik god info om øen fra en af gutterne som han sad ved siden af, og vi følte os ganske trygge, da vi landede i lufthavnen ved midnatstid. Lufthavnsbussen førte os til centrum. Vi begav os videre til fods for at finde vores hotel i den billige ende af byen. Bedst som vi trode, vi var gået forkert i en gade, hvor der absolut ikke stod hotel på nogen skilte, fandt vi en lille mærkat på en dørtelefon med hotellets navn. Vi vovede os ind af den usle hoveddør og stor var vores undren da vi på 3. sal fandt det fineste lille nyindrettede hotel.  Her i byen skilter  man ikke højlydt!
Efter en god nats søvn har vi nu set det indre af Palermo. Vi er begejstrede for denne gamle, støjende, smukke og store maifia-hovedby med en lang og malerisk historie.

Vi har gået gennem byen og set den ene smukke gamle bygning, fontæne og statue efter den anden. Smalle, smalle gader med vasketøj på tværs. Fiskehandlere med kæmpe tun og sværdfisk, frugt og grønt markeder og et udbud af mad som er helt overvældende i forhold til det vi oplevede i Grækenland. Isene smager fantstisk og det tager halve timer at vælge mellem de mange forskellige varianter. Madvarerne er billige. Her er begrænset med turister og vores store lyshårede familie vækker opsigt når vi kommer gående, og mange kommeterer med "bambini bellisimo" "bella familia".... vi øver os i at sige "mille grazie" og "non parlo
italiano" hvilket blot får folk til at tale endnu mere ... så siger vi "Palermo é belissimo"

Dagens højdepunkt for Lars og Christian har uden tvivl været et besøg hos en barber som klipppede og ordnede dem begge "the italian way". De kom hjem med pomade i håret, duftevand i nakken og med trimmede næsehår og øjenbryn.
Vi har øvet os hele dagen på at udvide vores begrænsede italienske vokabularium. Det kræver mere øvelse og vi  har derfor besluttet at blive på Sicilien til mandag den 21. juni, hvor vi, hvis planen holder, sætter kursen mod Rom. Vi glæder os til at udforske denne sprudlende ø!

Arrivederci

13.06 Naxos

Vi må komme med en indrømmelse: Opholdet på Naxos har udartet sig til mere ferie end dannelsesrejse, men vi nyder det alligevel ...! Her er dejlige strande. Vi har badet og løbet morgenløb. Vi har indlogeret os på et lille ”studio” (en lille lejlighed med te-køkken) tyve meter fra vandet, til en døgnpris af 35 euro. Det samme som campingpladsen, der er lukket, ville have kostet os.

Naxos er en stor ø med 10.000 fastboende og en masse turister. Man kan finde strande pakket med turister, men man kan også finde mange, der helt er uden. Øen har vi krydset fra syd mod nord og vest i en lejet bil. Vi har lært lidt mere om den græske mytologi og den gamle religion. Vi har bl.a set Demetertemplet fra 530 før kr. Det er opført til dyrkelse af jordens og kornets gudinde Persephone og ligger midt på en bakketop omgivet af kornmarker og gumlende køer. Grotten for foden af Zeus-bjerget hvor Zeus ifølge legenden (på Naxos)voksede op har vi også set. Det var spændende og varmt at kravle op af klipperne til den store grotte. Undervejs på bilturen passerede vi smukke golde bjerge, små kønne byer og øde strande. Vi så også en anden side af øen: lossepladser i skrænterne, forfaldne og ufærdige huse, samt et landbrug som virkede gammeldags og gav minder om rejsen gennem Albanien.

For ungernes vedkommende har øens højdepunkt uden tvivl været 3 timers dykkerskole. Her fik vi en familievenlig indføring i dykningens mysterier og både store og små var ellevilde. Lars fik genopfrisket sine certificerede dykkerkompetencer og vi andre fik lyst til at prøve mere. Det var super sjovt og ungerne var lynhurtige til at finde ud af hvordan man trækker vejret i et mundstykke.

Nu sætter vi kursen mod Palermo på Sicilien, som vi på forunderlig vis håber at nå på en dagsrejse. Ungerne skal se at blive færdige med deres skolebøger, for forude venter turens sidste intensive raid med tilegnelse af Italiensk kultur- ,geografi- og sprog. Vi glæder os til at udforske støvlelandet.

08.06 Santorini

Santorini er en halvmåneformet ø. Før det gigantiske vulkanudbrud 1645 f.Kr var øen en ring-ø. Under vulkanudbruddet sank halvdelen af øen i havet. Den enorme efterfølgende tzunami menes at have udslettet det meste af den daværende befolkning på Kreta.

Ca 200 år f.Kr dukkede to nye vulkanøer op i det, der nu var blevet til havet omkring Santorini. Den ene vulkanø brændte ud i 726 og den anden blev – måske – udslugt i 1950. Geologisk er øen derfor super spændende. Øens største byer ligger som limet til den stejle klippevæg, der rejser sig lodret 100 meter over havet. Usigten over havet er svimlende blå og solnedgang på de røde og sorte klipper med de blå og hvide huse er fortryllende. Strandene er sorte af lavasten og sort sand. Alle klipper og sten på øen bærer synligt præg af at være kommet op af en vulkan.

Al denne geologiske prægtighed var vi langt fra de eneste, som var kommet for at se. Det ene store krydstogtskib efter det andet læssede folk af, som på et par timer eller måske en dag beså øen, hvorefter de hurtigt sejlede videre til et nyt sted. Færgerne spyttede systemisk ligeså mange turister af ved havnen. Her var for mange mennesker til vores smag og vi glædede os over ikke at været kommet i højsæsonen, hvor der er endnu flere.

De mange turister har betydet at øen er klistret til med hoteller, restauranter og souvenirbutikker. Her er ikke en uberørt plet på øen og prislejet er enormt. Øen har ikke nok vand. For at kunne klare de mange mennesker har man investeret i et anlæg som laver saltvand om til drikkevand. Alle lejer biler, scootere eller crossere og her er derfor en enorm trafik.

Vi tilbragte 3 nætter på Santorini camping i hovedbyen Fira og det var nok. Vi nåede at køre på kryds og tværs af øen, at bade ved den sorte strand ved Kamari, se det højeste punkt og gå gennem de snævre gader i Fira og Oia. Vi besøgte også et fiskerleje med hvide trapper som vist nok er der, hvor dele af filmen Mama Mia er optaget.

Nok er øen spændende, men den har mistet den charme som både Lars og Trine oplevede i 80’erne. Og Ja vi ved godt, at det er ved at være nogle år siden og at tingene forandre sig…. Men vi tog os i at længes tilbage til de fredfyldte små øer, som vi kom fra.

Det sidste indtryk af Santorini blev en ekstraopkrævning fra campingspladsen. De hentede gratis turisterne ved færgen, men tog penge for at køre dem tilbage til havnen. På havnen stod vi som sild i en tønde blandt 100 franskmænd. Af en eller anden grund er de fleste turister vi møder i Grækenland franskmænd.

Efter 2 timers sejlads stod vi af på Naxos. Den største klykladeø. Her tilbringer vi et par nætter på et herligt fredfyldt og billigt hotel (med ryg-træningsfaciliteter) syd på øen, midt i ingenting, ved en grusvej og en lang lang sandstrand. Her er også kun franskmænd, men kun et par stykker.=:) Vi glæder os til at udforske Dionysos’ ø, som også er øen hvor Zeus ifølge myten voksede op.

Trine Persson

Vi foretog vores første reelle ø-hop den 1. juni, hvor vi satte fødderne på den lille ø Serifos. Øen er 73 km2 og ifølge guidebogen er det en ”hemmelig vandreø”. Her var stort set ingen turister og der var langt mellem hoteller og butikker. Øens campingplads viste sig at være en lille perle og vores ankomst fordoblede antallet af telte på pladsen. Ti meter fra stranden i skyggen af blomstrende nerier slog vi vores telt op og fik en billig overnatning for 14 Euro.


Ungerne har flere gange konstateret, at deres mor gør alt hvad der står i rejseguide. Og måske har de ret. Trine insisterede på en vandretur tværs over øen, hvor der efter sigende skulle være afmærkede vandreruter. Det var småt med afmærkningen, men vi tilbagelagde en udfordrende 7 km tur på den golde ø; forbi små kapeller, gamle ruiner, søvnige æsler, store edderkoppespind og stikkende buske. Da vi nåede vores første bestemmelsessted, havde Lars fået gevaldig ondt i ryggen og vi var nødsaget til at snyde og tage øens eneste taxi hjem.

Det dur ikke at ligge i telt med en ældre herre med rygproblemer =:9 Derfor fik Lars i al hast arrangeret en færgebillet til den lille ø Folegandros (32km2), hvor han havde fundet et hotel med motionsrum. Christian bar Lars’ meget tunge rygsæk og vi ankom ved midnatstid til Chora Spa-resort. Lars tog straks i motionsrummet og efter en halv times rygøvelser var han stort set fri for smerter. Hele næste dag trænede familien som gale i motionsrummet kun afløst af svømmeture i poolen og udforskning af øens smukke hovedby Chora. To overnatninger på hotel tærede på budgettet og vi valgte at tage ned til øens eneste campingplads. Den viste sig at være lukket, men den fåmælte ejer gav os lov til at blive uden betaling, vi gav hende 5 euro for ”good luck.” Turens hidtil billigste overnatning.

I øvrigt brugte vi ufrivilligt en hel dag på Folegandros på ingenting. Vi havde besluttet at vi ville leje et køretøj og se resten af øen. Da vi ikke kunne leje i havnebyen valgte vi at tage bussen til hovedbyen, hvor vi kunne konstatere at forretningerne var lukket og bussen kørte ikke lige retur foreløbig, hvilket resulterede i et meget langt cafebesøg, hvorefter vi tog tilbage med uforrettet sag.

Det er ikke første gang at vi glemmer at åbningstiderne i Grækenland er langt fra vores. Grækerne står tidligt op og butikkerne åbner kl 8 og lukker kl. 13 eller 14 og åbner atter op kl. 17. Eller 18 eller 19… det er ikke helt til at vide. Det man dog skal vide er, at man ikke skal forstyrre grækerne i deres siesta.

Det lykkedes sidst på dagen Lars og Christian at leje et lille køretøj. Far og børn nåede at køre et par provianterings-ture i inden vi den 5. juni satte kursen mod Santorini.

31.05 Athen

Efter 6 timer med færge fra Korfu til Patras og herefter 4 timer med tog og indsat bus pga togreparation nåede vi Athen ved midnatstid den 29. maj.  Ungerne var seje og klarede hele turen uden at kny, også gåturen i Athen til et lille billigt hotel i et knap så yndigt kvarter,midt om natten.

Efter en god nats søvn begav vi os ud i det 30 grader varme, larmende og myldrende Athen. Mellem mange vandpauser og skyggestop fik vi set de lidt pudsige elite-soldat.vagter ved den ukendte soldats grav og parlamentet. Som bonusinfo kan vi oplyse at mange af Athens store bybygninger bla nationalbiblioteket og universitetet er tegnet af danske arkitekter i nyklassicistisk stil ved århundredeskiftet.

Det vigtigest var vores besøg på Akropolis. Hele området som vel nærmest er vores kulturs vugge er spækket med nye og gamle arkeologiske fund. Da man gravede ud til Akropolis metro væltede det ud fra gamle brøndkamre med intakte krukker der var over 2000 år gamle. Ligeledes fandt man intakte vandrør fra den tid. Raffineret.

Det store tempelkompleks på bjerghøjen er stadigvæk bjergtagende, omend det faktum at det ligner en byggeplads, gør oplevelsen knap så æstetisk. Athens forurening  og de mange små jordskælv har ødelagt meget af de originale bygninger, Det ser ud som om man er igang med en løbende restaurering, men arbejdet skrider kun langsomt frem og mon ikke midlerne er knappe.
Børnene var meget optaget af , at store dele af Parthenons frise, en karyantide og en masse andre skulpturer idag befinder sig i London og ikke Athen hvor det hører hjemme. Den engelske lord Elgin nedtog i begyndelsen af 1800 talles alle disse ting fra templet og den 200 årige strid om at få dem tilbage tl Athen er ikke slut.
Vi så også verdens sandsyligvis første teater Dionysosteatret, et stort og flot amfiteater som også ligger ved Akropolis.

Idag er planen at rejse videre til det græske øhav. Men vi får problemer. Der er varslet storstrejke og blokering af havnene i Grækenland netop idag,. Så måske vi bliver nødsaget til at tage en dag mere mellem gadesælgere, ludere, lommetyve og turister i denne store, varme og meget dyre by.

30.05 fakta om Grækenland

Grækenland er 3 gange så stort som Danmark og der er rigtig mange øer.
Der bor ca. 11 millioner mennesker.  Hovedstaden hedder Athen og her bor der ca. 4 millioner. Man taler græsk. Pengene er Euro.
[Trine: ""Vores første møde med Grækenland og Euroen var en taxichauffør der sagde fucking Euro - fucking EU.... Alting er helt utrolig dyrt - ofte dyrerer end danmark. Efter sigende har indførslen af Euroen fået alle priser gevaldigt i vejret og Grækerne er gevaldig utilfredse med alt hvad der har med EU at gøre].

Religion. De fleste grækere er græsk-orthodokse. Præsterne ser ikke ud som i Danmark. I Grækenland er præsterne mænd. De har skæg, langt hår og lange sorte kjoler og går med en lille sort hat på hovedet. Om søndagen tager gudstjenesten 3 timer.
Nogle tror stadigvæk på de gamle græske guder; Zeus mfl.

Navnedag. I Grækenland fejrer man ikke sin fødselsdag, men mere sin navnedag. Alle grækere får mindst et af deres fornavne efter en helgen. Til hver eneste dag på året hører en eller flere helgener. Alle kender derfor hinandens navnedage og møder gerne op hos venner og bekendte på dagen. Afhængig af hvor godt man kender personen, kan man tage en kage, chokolade eller en gave med.

Græske ord. Tak = efcharistó; goddag = kali mera;  godaften = kali spera, god nat =kali  nichta, farvel =adio, ja =næ, nej=óchi

Anne Persson

27.05 Corfu og fødselsdag

Den 25. maj tog vi færgen fra Albanien til Corfu i Grækenland. Efter ankomsten tog vi en taxa til Roda Camping på nordsiden. Der stillede vi vores rygsække, slog telt op og gik ned på stranden og badede i havet. Da vi kom hjem og havde spist aftensmad satte vi os ved bordet for at få en kop te, pludselig så vi en masse små, flotte lys flyve omkring os, og fandt ud af, at det var ildfluer, de var rigtig flotte og lyste næsten hele aftenen op. Ved ottetiden kom den bil (en Fiat Punto) vi havde lejet dagen før. Den var rimeligt lille i forhold til vores store bagage, men var alligevel stor nok.

Næste dag spiste vi vores morgenmad og pakkede vores telt ned. Så proppede vi alle rygsækkene ind i bagagerummet i bilen, satte os ind og kørte til en by der hedder Pelekas. Da vi var steget ud af bilen, gik vi op af en stejl bakke. Så kom vi til et stort flot hus lige ned til vandet, med en masse flotte blomster og en stor swimmingpool. Alle, undtagen Pernille, vidste at vi skulle hen til sådan et flot sted, Pernille havde nemlig fødselsdag dagen efter. Værelset vi fik, var rigtig pænt med mange pæne møbler. Der var en altan med udsigt til den kæmpe store pool, og til havet. Der var farverige, flotte blomster over det hele, og alt var luget for ukrudt.

Da vi havde set det hele, gik vi ned til vandet og badede. Derefter gik vi op og lavede aftensmad som bestod af: lammekødsspyd, græsk salat, med agurk, tomat, salat, feta og oliven, og græsk yougurt.

Dagen efter blev Pernille vækket af fødselsdagssang, flag og gaver.

Lige inden vi skulle til at spise morgenmad, ringede det på døren. Vi åbnede, og udenfor stod der en mand og to piger (nogle tyskere), som Lars havde snakket med dagen forinden, og han havde bl.a fortalt at Pernille fyldte 11 år dagen efter. Tyskerne sang ”happy birthday” på engelsk og forærede hende et stykke af en fødselsdagslagkage. Det viste sig så, at manden også havde fødselsdag samme dag. Efter morgenmaden gik vi ned i poolen og badede, og kørte derefter ned til en by der hedder Paleokastritsa. Da vi var nået derhen lejede vi en pedalbåd og sejlede ud på havet. Da vi var kommet hjem efter ”sejlturen” gik vi ned til stranden og badede og snorklede. Om aftenen gik vi ned på en restaurant, og fik græsk mad.

Den 28 maj slappede vi af ved poolen og ved stranden sammen med de tyskere der havde sunget fødselsdagssang.
p.s Tak for de mange dejlige hilsener på Pernilles fødselsdag

Pernille Persson

24.05 Berat - Saranda (Albanien)

Vi må desværre komme med et dementi. Alle veje i Albanien er ikke nyanlagte.

Mandag den 24. maj forlod vi Berat med en offentlige bus via Gjirokastra til Saranda i det sydligste Albanien. Det blev en uforglemmelig bustur. Vi tilbagelagde de 180 km på 6 timer, hvilket den kvikke læser hurtigt kan omregne til en gennemsnitshastighed på 30 km/t. Med den hastighed får passagererne god tid til at observere det forbipasserende landskab. Her er hvad vi blandt andet så:

Vi så et smukt og frodigt landskab med ineffektive dyrket landbrugsjord. Her bruger man knofedt og håndkraft. Vi så kun få traktorer, og dem vi så var meget små. Derimod så vi masser af bønder i markerne, hvor de lugede med hakkejern og håndkraft. Ved marken stod altid et æsel , som havde båret bonden og redskaberne ud til marken.

Ind i mellem måtte bussen standse op fordi en flok geder eller en ko skulle over vejen. Det lader til, at man som regel kun ejer en ko eller to. Ofte så vi en mand gå med sin ko eller et par geder der græssede i vejkanten, selv på de mere trafikerede veje. Det med den ene ko gælder i øvrigt også i byerne, hvor der ofte står en ko på en lille grøn plet mellem to bygninger.

Vi så også forurening. Det flyder med plastik i Albanien. Det smerter at se et smukt floddelta, hvor buskene i kanten er dækket af lyseblå og hvide plastikposer, som er skyllet ned med forårets smeltevand og nu hænger rundt på grenene som julepynt. Efter sigende er plastikforureningen et nyt fænomen som er opstået efter Hoxa-tiden. Affald er et generelt problem i både land og by. Mellem 2 nybyggede huse hvor der er pænt og ordentligt, kan man snildt finde en enorm affaldsdynge.

Langs vejen ved et smukt sølandskab passerede vi en sø, som så besynderlig ud i overfladen. Det viste sig at være et enormt olieudslip fra et misvedligeholdt oliedepot. Stanken var enorm og forureningen må være det samme.

Vi passerede også Gjirokastra , byen hvor Envar Hoxa blev født . Byen ligger højt og i et goldt landskab og også den har en borg. Denne her virkede mørk og dyster. Herude midt i næsten ingenting, så vi, som alle andre steder i Albanien en enorm mængde små bunkere. Vi morede os med at lege ”hvem kan tælle flest bunkere” og Anne vandt stort! Overalt i landet findes de små grå beton-champignoner, som Hoxa byggede 60.000 af da han brød samarbejdet med Sovjetunionen i 1968.

På den smukke vej fra bjergene ned til badebyen Saranda oplevede vi, at bussen måtte krænge sig forbi et uheld i et hårnålesving, hvor de havarerede biler stadig holdt, mens forbipasserende forsøgte at køre inden om. Kort tid efter måtte vi bremse op pga en masse geder på vejen og midt i det hele ville en passager af og hilse på en bekendt, han så på vejen. Det fik han lov til og vi kørte videre, da han var tilbage i bussen.

Efter den lange men absolut interessante bustur overnattede vi en nat på et noget kedeligt hostel i Saranda. Vi besluttede, at det var tid til at sætte kursen mod Grækenland og Korfu.

Albanien overraskede positvit. Det der gjorde udslaget, var det albanske folks imødekommenhed.

p.s se om i kan finde nogle bunkere på det nederste billede. Det er taget lige uden for Gjirokastra midt i ingenmandsland!

Trine Persson

22.05 Tirana

Vi valgte at tage en taxi fra den sydligste by i Montenegro til Skhodra på den anden side af den Albanske grænse. Det kostede stort set det samme som bussen og det viste sig, at vi fik megen god viden med på vejen. Chaufføren kunne lidt tysk og fortalte om de steder, vi passerede. Det viste sig at hans datter studerede engelsk på Skhodra universitet. Mange udlændinge med albanske rødder studerer i Albanien, der i de kredse har ry for at være et godt sted at læse.


I Skhodra tog vi endnu en taxi videre til Tirana. De 110 km kostede os 40 euro, og igen fik vi en guidet tur med på vejen. Denne gang på engelsk-italiensk – og vi tror nok vi forstod det meste. Albanien har i den grad overrasket os positivt. Her er et tydeligt økonomisk opsving og slet ikke helt så fattigt og primitivt som vi havde forventet. Det bedste af det hele er, at Albanerne er et helt utroligt venligt, gæstfrit og ikke mindst hjælpsomt folkefærd. Man kan være sikker på at taxachaufføren hjælper dig hele vejen med bagagen og han sørger også for at du kommer med den rigtige bus, inden han kører igen.
Langs vejene som for en stor del af dem er nye er den ene nybyggede villa efter den anden og tankstationer og buktikker er nye og har masser af varer.

I Tirana indlogerede vi på Tirana Backpackers, byens første hostel fra 1991. Der var en hyggelig gårdhave mynte-bede (til Mohitos) en bar, et udekøkken og vi voksne blev straks tilbudt et glas rødvin. Vi følte næsten vi var 20 igen =:)

Hovedstaden myldrer af liv, her er masser af dyttende biler, et dyrt cafe-strøg, gode restauranter og parker hvor byens beboere slapper af når de har fri. Det mest karakteristiske ved Tirana er at alle de store gamle betonbygninger fra hoxa-tiden er malet i glade farver og striber. Et festligt initiativ taget af kommunen og byens borgmester, som selv er kunstner. Det lader til, at det er eliten, der bor her og i udkanten af byen i fattige kår bor de fleste.

En ung økonomistuderende tjener, som havde lært sig selv godt engelsk, fortalte at Albanerne ved at de ikke har så godt et ry i udlandet. Derfor er de særligt glade for at udlændinge kommer på besøg i landet, så de kan vise de gode ting der er at fortælle om landet også.

Trine Persson

22.05 Fakta om Albanien

Albanien er på størrelse med Jylland(28.748m2) med dens indbygger på 3,6 millioner er 70% muslimer 20% kristne 10% ortodokse.

Hovedstaden hedder Tirana og ligger i midten af Albanien.

Fra 1941-1985 var landet ledet af en kommunistisk diktator Enver Hoxa, han var så bange for at blive bombet, at han bad sin ingenør om at bygge en god bunker, han viste selv  hvor sikker den var, ved at gå ind i den under et tankangreb. Ingenøren klarede det og der blev byggede 60.000 små bunkere, der ligner champignoner. Nogle af dem er store og nogle er meget små, så man skulle tro det var umuligt at komme ind i dem.

Diktator Enhver Hoxas datter byggede en stor pyramide til ære for sin far. Inde i pyramiden var der 120 tv apparater, som alle viste film med Diktator Enhver Hoxa. Almindelige albanere skulle dengang have særlig tilladelse til at købe et tv og kun hvis man var en god kommunist fik man lov at købe et. Enhver Hoxa boede i hovedstaden Tirana.
Dem som var mest kommunistiske fik lov til at bo i centrum. Der går en lang vej(ca. 20m bred) forbi Enhver Hoxas tidligere hus, den kan sagtens bruges som landingsbane, og blev brugt til store militærparader. I dag er det en stor vej til biler. Enhver Hoxa var diktator i 44år(1946-1985)

Christian Persson